FC Barcelonas Andres Iniesta afslørede efter dagens sejr over Valencia, at han ved, hvad fremtiden vil bringe. Han vil dog først fortælle om det den 30. april.
Fremtiden er uvis for FC Barcelonas kreatør Andres Iniesta.
Den 33-årige midtbanespiller har ikke villet fortælle, hvad fremtiden bringer, men efter dagens 2-1-sejr over Valencia udtalte Iniesta, at han på nuværende tidspunkt har besluttet sig.
“Jeg ved, hvad jeg vil gøre. Jeg vil fortælle det, når jeg vil. Først bliver det til klubben, så til træneren og så til alle andre. Disse ord må man tage, som man vil,” siger Andres Iniesta til den catalanske sportsavis Diario Sport.
Selvom Iniesta altså har har besluttet sig omkring fremtiden, vil han først melde noget ud den 30. april.