Italiensk trænerlegende går på pension

0

Marcello LippiDet italienske trænerikon, Marcello Lippi, har valgt at gå på trænerpension i en alder af 66 år. Han fortsætter i stedet som teknisk direktør.

Marcello Lippi har rundet de 66 år, og manden, der førte Italien frem til VM-trofæet i 2006, vælger nu at indstille sin trænerkarriere, der har varet i 32 år.

Det betyder, at den kinesiske klub Guangzhou Evergrande bliver hans sidste klub. I fremtiden vil han fungere som teknisk direktør i klubben.

“Jeg ønsker ikke længere, at være træner. Jeg er ganske enkelt for gammel. Guangzhou Evergrande skal fra den kommende sæson have en ny træner,” fortæller Marcello Lippi ifølge nyhedsbureauet dpa.

Han startede sin trænerkarriere i 1982 for Sampdorias ungdomshold. Han stod i spidsen for Juventus fra 1994 til 1999, mens han igen vendte tilbage til de zebrastribede i perioden 2001 til 2004. Undervejs vandt han fem mesterskaber samt en Champions League-titel.

I alt har Lippi trænet 12 forskellige klubber samt det italienske landshold i to omgange. Først fra 2004-2006 og derefter fra 2008-2010.

Han har været træner for kinesiske Guangzhou Evergrande siden 2012.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE