I allersidste sekund fik Mancini hentet sin femte og sidste mand ved sidste dags vinduesåbning. Rosinen i pølseenden er Javi Garcia fra Benfica.
Fredag morgen lød det meget ambitiøst fra Roberto Mancini at han ville købe hele fem spillere på den sidste transferdag. Først stødte Scott Sinclair til, siden Maicon, Richard Wright og Matija Nastasic.
Længe så det ud til at det kun blev ved de fire for Mancini, men ikke mange sekunder før midnat lykkedes det italieneren at hente sin femte spiller.
Valget faldt på Javi Garcia i Benfica, som er en af Europas mest hypede fodboldspillere. Manchester City gav Benfica 150 millioner kroner for ulejligheden at købe den defensive midtbanespiller, der også kan bruges som midterforsvar.
25-årige Javi Garcia fik sin fodboldopdragelse i Real Madrid, men blev sendt til Benfica i 2009. Han har tillige en enkelt landskamp på cv’et