José Mourinho: Jeg vil forlænge med Real Madrid

0

José Mourinho: Jeg vil forlænge med Real MadridReal Madrids karismatiske cheftræner, José Mourinho, som også kendes som “The Special One” indikerer, at han vil forlænge med klubben.

Real Madrids nuværende cheftræner, José Mourinho, runder sin kamp nummer 100 som træner for kongeklubben, når de møder Real Betis lørdag aften.

Den 49-årige cheftræner trives efter sigende så godt i klubben, at han ønsker, at forlænge sin kontrakt, inden den udløber i sommeren 2014. Dermed maner han alle rygter om et comeback til Premier League til jorden.

“Jeg ønsker, at tegne en ny kontrakt med Real Madrid. Jeg ønsker, at få en plads i klubbens historiebøger,” fortæller José Mourinho ifølge Daily Mail, og han fortsætter:

“Real Madrid og jeg deler et projekt, og det vil vi fortsætte med. At være en del af dette hold er en fantastisk og uforglemmelig oplevelse for en manager som jeg.”

“Real Madrid er én af de største klubber i verden, og jeg føler mig lykkelig her. Jeg føler, at de stoler på mig her, og at jeg har den fulde støtte både fra ledelsen og klubbens fans.”

“Jeg ser min fremtid i klubben, så jeg og Real Madrid kan opnå bedre resultater og vinde en masse trofæer.”

Mourinho har i skrivende stund stået i spidsen for Real Madrid i 99 kampe, hvoraf man har sejret 76 gange, spillet uafgjort 13 gange samt har lidt nederlag ti gange.

Herudover har holdet nettet hele 271 gange under Mourinho, hvilket giver et snit på 2,7 per kamp.

Real Madrid ligger i øjeblikket på førstepladsen i Primera Division med 67 point, mens ærkerivalerne FC Barcelona halser ti point efter på andenpladsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE