
Foto: Shutterstock
Den spanske storklub FC Barcelona når at registere flere af de nye spillere inden søndag, men danske Andreas Christensen bliver først registreret senere.
Tidligere denne uge meldte ESPN, at 26-årige Andreas “AC” Christensen kunne forlade FC Barcelona på en fri transfer, hvis de ikke nåede at registrere ham inden første La Liga-kamp.
Men ifølge journalisten Gerard Romero, der dækker Barca tæt, kan de godt nå at registrere nyindkøbene trods meldinger om det modsatte.
Romero beretter, at Barca kommer til at registrere størstedelen af de nye spillere før søndag, men dog vil “AC” først blive registreret senere.
Den catalanske gigant har haft godt gang i svingdørene denne sommer, hvor de har handlet stort ind.
Xavi og co. har således hentet både Robert Lewandowski, Andreas Christensen, Raphinha, Jules Koundé og Frank Kessié i indeværende transfervindue.
Barca møder Rayo Vallecano lørdag aften, når de tager hul på La Liga-sæsonen.