Journalist: Cavani forlader United til sommer

0
Journalist: Cavani forlader United til sommer

Foto: Shutterstock

Den uruguayanske Manchester United-angriber Edison Cavani forlader storklubben til sommer, hvor hans kontrakt står til at udløbe. Det melder Fabrizio Romano

Til sommer har den efterhånden 34-årige Manchester United-angriber Edinson Cavani kontraktudløb med De Røde Djævle, og den ser ikke ud til at blive forlænget.

I hvert fald melder den anerkendte transferguru Fabrizio Romano, at den uruguayanske landsholdsprofil forlader United til sommer.

Ifølge journalisten vil Cavani forsøge at skifte til en La Liga-klub, men den beslutning bliver ikke taget før om nogle måneder.

Den profilerede angriber har været meldt på vej til den argentinske topklub River Plate, men det er efter sigende ikke en realistisk destination.

Edinson Cavani har været i Manchester United siden tilbage i efteråret 2020, hvor han kom til Old Trafford fra Paris Saint-Germain.

Siden da er det blevet til 54 kampe i den røde trøje for Cavani, hvor han har scoret 19 gange og lavet syv assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE