Journalist: Ceballos skal indgå i Pogba-byttehandel

0
Journalist: Ceballos skal indgå i Pogba-byttehandel

Foto: Shutterstock

Ifølge journalist Dean Jones er Real Madrid klar til at sende Dani Ceballos plus en sum penge til Manchester United, hvis Paul Pogba kan ryge den anden vej.

Forlader Paul Pogba Manchester United i sommerens transfervindue?

Det er stadig uvist, men meget peger i retning af, at den profilerede franskmand inden længe er fortid på Old Trafford.

Pogba ønsker angiveligt selv at skifte klub, og flere gange har især Real Madrid været nævnt som en mulig kommende arbejdsgiver til midtbanespilleren.

Men indtil videre har Real Madrid ikke haft held med at få fingrene i Pogba. Men nu er den spanske kongeklub efter sigende klar til at forsøge sig på en ny måde.

Bleacher Report-journalisten Dean Jones skriver nemlig, at Real Madrid har tilbudt Manchester United en byttehandel, hvor det unge Real Madrid-talent Dani Ceballos bliver involveret.

Ifølge Jones får Manchester United både 21-årige Ceballos plus omkring 700 millioner kroner, hvis Pogba bliver sendt den modsatte vej.

Real Madrid har denne sommer været særdeles aktive på transfermarkedet hidtil, hvor blandt andet Luka Jovic, Eden Hazard og Eder Militao er hentet til den spanske hovedstad.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE