
Foto: Shutterstock
26-årige Takumi Minamino har ikke haft synderlig succes under Jürgen Klopp i Liverpool, og nu er Premier League-storklubben villig til at sælge ham.
Tilbage i januar 2020 valgte Liverpool at hente den japanske landsholdsspiller Takumi Minamino, som kom til den engelske storklub fra RB Salzburg.
Det har dog ikke været nogen udpræget succesrig signing, hvor det samlet set er blevet til 31 kampe, fire mål og to assists fra offensivspilleren.
I dette års udgave af januar-transfervinduet valgte man så at udleje Minamino til Southampton, og her kan han ende med at blive på permanent basis.
I hvert fald skriver Paul Gorst fra Liverpool Echo, at The Reds er villige til at sælge japaneren, hvis der kommer et acceptabelt bud.
Det bud kunne potentielt komme fra netop Southampton, hvor offensivspilleren nåede at spille 10 kampe med to scoringer til følge.
Takumi Minamino har en kontrakt med Liverpool, der udløber i sommeren 2024.