
Foto: FC Barcelona
Henter Barcelona en spiller i Liverpool inden 2020, skal den spanske storklub betale The Reds 750 millioner kroner som en del af handelen med Coutinho.
FC Barcelona hentede sidste vinter Philippe Coutinho i Liverpool.
Handelen endte med at koste den spanske storklub i omegn af 1,2 milliarder kroner, men ifølge den velinformerede journalist Paul Joyce har Liverpool derudover sikret sig en yderst sjælden klausul.
Således skriver Joyce i The Times, at The Red får hele 750 millioner kroner ekstra af Barcelona, hvis de inden 2020 køber endnu en spiller i Liverpool.
Michael Edwards, der er direktør i Liverpool, fik angiveligt klausulen med i kontrakten for at undgå, at Barcelona, som også tidligere har hentet Luis Suarez i Liverpool, ville snuppe flere af klubbens profiler.
Også argentinske Javier Mascherano har tidligere taget skiftet fra Liverpool til Barcelona.