
Foto: Shutterstock
Den spanske storklub Sevilla er ude efter Anthony Martial, og Manchester United-franskmanden ønsker også selv at skifte. Det skriver Fabrizio Romano.
Den franske angriber Anthony Martial har på ingen måde spillet nogen betydelig rolle for Manchester United i denne sæson, hvor det bare er blevet til otte indhop i Premier League.
Derfor har den 26-årige United-spiller været rygtet flittigt væk fra klubben, og nu nærmer han sig angiveligt et skifte.
I hvert fald skriver den anerkendte transferguru Fabrizio Romano på Twitter, at Sevilla og United er i forhandlinger om franskmanden.
Martial er utilfreds med sin situation på Old Trafford, og Sevilla ser ham som en prioritet, og offensivspilleren ønsker selv skiftet.
Derfor mener Sevilla efter sigende, at de kan lukke handlen og hente Anthony Martial i indeværende transfervindue, der lukker om knap en uge.
United-franskmanden har en kontrakt med De Røde Djævle, der udløber i sommeren 2024.