
Foto: Shutterstock
Lionel Messi og hans far Jorge Messi, der samtidig er hans agent, tager til Paris i én af de nærmeste dage.
I øjeblikket er de, sammen med deres advokater, ved at gennemlæse den kontrakt, som den franske hovedstadsklub har sendt til dem. Det erfarer transfer-journalisten Fabrizio Romano.
Messi-lejren har modtaget et officielt kontraktudspil søndag morgen fra PSG, og det er altså dette, som de er ved at nærlæse i disse timer.
Messi er klar til at acceptere aftalen, når alle formaliteter er på plads. Derefter vil han rejse til Paris for at gennemgå det obligatoriske lægetjek og blive præsenteret.
Præsentationen kan meget vel ske på tirsdag i Eiffeltårnet, som vi tidligere har berettet om. Det kan du læse her.