
Foto: Shutterstock
Napoli har rettet kikkerten mod London-storklubben Arsenal, hvor forsvarsspilleren Jakub Kiwior angiveligt er genstand for italienernes interesse.
Arsenal-manager Mikel Arteta har en lang række forsvarsspillere til sin rådighed, særligt på venstreback-positionen.
Her råder man blandt andet over navne som Riccardo Calafiori, Oleksandr Zinchenko, Kieran Tierney og Jakub Kiwior.
Og nu forlyder det, at sidstnævnte kan være på vej tilbage til italiensk fodbold.
Det melder Gianluca Di Marzio til det polske medie Goal.
Ifølge transferjournalisten er det Napoli, der har kig på den polske Arsenal-forsvarer.
Serie A-storklubben skulle i første omgang være interesserede i at hente ham på en lejeaftale, lyder meldingen.
Kiwior skulle også selv være åben for at skifte til Napoli, der har Antonio Conte ved roret.
I denne sæson har polakken samlet set optrådt ni gange for The Gunners, hvor det er blevet til to oplæg til mål.