
Foto: Shutterstock
Paul Pogba er blevet tilbudt en fireårig kontrakt af Juventus, hvor franskmanden tidligere har spillet i en årrække. Det melder journalisten Rudy Galetti.
Den italienske storklub Juventus har en lang tradition for at hente transferfrie spillere, og 28-årige Paul Pogba kan meget vel blive det næste skud på stammen.
Manchester United-stjernen har kontraktudløb til sommer, og der er ikke mange tegn på, at samarbejdet kommer til at blive forlænget.
Derfor øjner Juve nu den franske landsholdsspiller, som man ifølge Rudy Galetti har tilbudt en fireårig kontrakt.
Aftalen skulle indeholde en lønpakke på i omegnen af 67 millioner kroner om året, hvilket vil gøre Pogba til én af de bedst betalte i Serie A.
Pogba har tidligere repræsenteret Juventus fra 2012 til 2016, hvor det samlet set blev til 178 kampe for den italienske mesterklub.
I denne sæson har Pogba spillet 22 gange for United i alle turneringer, hvor det er blevet til et mål og ni assists.