Den marokkanske landsholdsstjerne Achraf Hakimi er ikke tilfreds i Paris Saint-Germain, og han drømmer efter sigende om at vende retur til Real Madrid.
Tilbage i september 2020 valgte Real Madrid at sælge Achraf Hakimi til Inter, og siden er højrebacken havnet i Paris Saint-Germain.
Men her er den 24-årige forsvarsspiller ikke tilfreds med sin situation, og derfor drømmer han nu om at vende tilbage til Real Madrid.
Det melder journalisten Santi Aouna.
Dertil har der på det seneste været meldinger om, at ledelsen i PSG er frustrerede over de røde kort, Hakimi skraber til sig.
Derfor peger flere ting i retning af, at marokkaneren snart kan være fortid i den franske topklub, hvor han har været siden sommeren 2021.
I denne sæson har Achraf Hakimi samlet set optrådt 38 gange for PSG, hvor han har leveret fem mål og fem assists.
Hans kontrakt med Ligue 1-klubben udløber i sommeren 2026.