
Foto: Shutterstock
Tottenham-spillerne Steven Bergwijn og Tanguy Ndombélé har ikke levet op til forventningerne, og nu ønsker de to flops at forlade London-klubben.
Tilbage i sommeren 2019 hentede Tottenham midtbanespilleren Tanguy Ndombélé for et stort beløb, og i det efterfølgende januar-vindue signede man også hollandske Steven Bergwijn.
Ingen af de to spillere har dog levet op til de forventninger, der i sin tid var til dem, og nu kan de være på vej videre.
I hvert fald melder den normalt pålidelige transferguru Fabrizio Romano, at både 25-årige Ndombélé og 24-årige Bergwijn vil væk fra Spurs.
Ifølge Romano vil Premier League-klubben ikke stå i vejen for de to spillere, der tilsammen har kostet Tottenham mere end 660 millioner kroner i transfersummer.
Den hollandske storklub Ajax skulle have interesse i at bringe Bergwijn til klubben, mens der ikke meldes om interesse for franske Ndombélé.
Begge spillere har en kontrakt med Spurs, der udløber i 2025.