Premier League-storklubben Manchester United er efter sigende tæt på at sikre sig signingen af den 24-årige Villarreal-midtstopper Pau Torres.
Manchester United har længe været kædet sammen med en lang række forskellige midterforsvarer, deriblandt Raphaël Varane fra Real Madrid.
Ole Gunnar Solskjær og co. er angiveligt ude efter at finde den perfekte makker til Harry Maguire, og noget tyder på, at han skal hentes i Villarreal.
I hvert fald erfarer journalisten Anton Meana fra troværdige Cadena SERs radioprogram El Larguero, at United er tæt på at signe spanske Pau Torres.
Torres har været en stor profil for Villarreal i denne sæson, hvor han har spillet 38 kampe i alle turneringer med tre scoringer og en assist til følge.
Ifølge Anton Meana skulle forhandlingerne mellem klubberne være meget fremskreden, og The Red Devils håber angiveligt på, at man kan sikre signingen før EM.
24-årige Pau Torres har kontrakt med La Liga-klubben frem til sommeren 2024.