
Foto: Unisport
Den danske kantspiller i Wolfsburg, Andreas Skov Olsen, har kæmpet med den kontinuerlige spilletid i Bundesligaen, og derfor ser det nu ud til, at et lejeophold til skotske Rangers skal få danskeren på rette køl igen.
Han har tidligere været en særdeles god profil, når han lå på højrekanten og kunne gå ind i banen og afslutte med sit gyldne venstreben.
Men det er lang tid siden med de kampafgørende aktioner fra den 26-årige dansker, Andreas Skov Olsen, der nu kan rykke til Skotland.
Tiden for nu i Wolfsburg kan derfor snart være forbi, da et skifte til Skotland angiveligt lurer.
Det skriver journalisten, Florian Plettenberg.
For Plettenberg nævner, at den 26-årige tidligere FC Nordsjælland-spiller har tiltrukket sig interesse fra Glasgow Rangers, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at Wolfsburg vil udleje danskeren, og hertil inkludere en option for Rangers at købe Skov Olsen for 10 millioner euro til sommer.
Angiveligt skulle et lægetjek finde sted denne torsdag, og danskeren har efter sigende allerede forladt Wolfsburg.
Skov Olsens kontrakt med Wolfsburg udløber i sommeren 2029.