Rygterne omkring at Juventus’ Claudio Marchisio skulle være på vej væk fra ’Den Gamle Dame’ har på det seneste taget til, men nu dementerer klubben disse rygter.
Den 27-årige Claudio Marchisio er født i Torino og har, bortset fra et enkelt lejeophold i Empoli, spillet for Juventus hele sit liv, men dette kan måske ændres på til sommer.
På det seneste har rygterne omkring Juventus’ nummer otte nemlig taget til, og specielt et skifte til Manchester United har været en af de gennemgående tophistorier på rygtebørsen.
Men nu afviser Juventus’ sportsdirektør Beppe Marotta, at ’Den Gamle Dame’ skulle være ude på at sælge deres løbestærke og målfarlige midtbanemand, som de for nyligt gav en ny kontrakt.
”Vi vil ikke sælge ham. Det virker på mig som om, at den klareste demonstration omkring Marchisios vigtighed for Juventus var kontraktfornyelsen vi underskrev i september 2012 indtil juni 2017, som ændrede hans løn ,” siger Marotta til calciomarcato.com, men understreger samtidtigt:
”Vi ville kun forny situationen, hvis et sensationelt bud ankom, som ikke var på linje med markeder, og dette er i skrivende stund ikke ankommet,” siger Juve-sportsdirektøren.
Claudio Marchisio har lige erkendt, at han er stolt over den nylige interesse fra diverse klubber. Han er i øjeblikket med det italienske landshold til Confederations Cup.