Juve vil beholde Frederik Sørensen

0

Juve vil beholde Frederik Sørensen18-årige Frederik Sørensen, der er udlejet fra Lyngby til Juventus, har imponeret i den italienske storklub, der nu er interesseret i at indgå en permanent kontrakt med danskeren.

Lyngbys unge forsvarsspiller Frederik Sørensen blev inden denne sæson udlejet til Juventus. Inden da havde Sørensen ikke fået chancen på Lyngbys førstehold, men spillede på klubbens U19-hold.

I Juventus har danskeren til gengæld fået en del spilletid på klubbens førstehold i løbet af november måned. Og danskeren har gjort det så godt, at den italienske klub nu melder ud, at man håber på at kunne beholde Frederik Sørensen, der foreløbig har kontrakt med Juve frem til sommer.

”Sørensen har imponeret, og det er gået rigtigt stærkt med ham. Vi vil begynde at kigge på hans aftale, og der er ingen tvivl om, at han er en spiller for fremtiden, og vi har en forhåbning om at beholde ham,” siger Juves sportsdirektør, Giuseppe Marotta, ifølge B.T.

Lejeaftalen skulle ifølge B.T. indeholde en klausul om, at Juventus kan købe Frederik Sørensen for omkring en million kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE