Kanstrup: Havde foretrukket udlandet

0

Kanstrup: Havde foretrukket udlandetAGF’s nye forstærkning, Pierre Kanstrup, fortæller ærligt at han ønskede at skifte til udlandet, men tilbuddet kom aldrig.

Pierre Kanstrup forlader SønderjyskE til fordel for AGF på en fri transfer denne sommer.

Men den nu tidligere SønderjyskE-anfører havde foretrukket et skifte til en klub i udlandet, fortæller han ærligt.

“Det kan sikkert se mærkeligt ud for nogen, at jeg skifter til en klub, der i tabellen ligger bag min nuværende klub, men AGF er en stor klub med et stort potentiale. AGF har i den kommende sæson ambitioner om at slutte i mesterskabsspillet, og jeg vil hjælpe til at nå top seks. Det skal vi. Og jeg tror, at AGF’s langsigtede potentiale er til mere end top seks,” siger Pierre Kanstrup til Der Nordschleswiger og tilføjer:

“Jeg ville gerne have været til udlandet, men interessen var aldrig konkret. AGF er ikke min andenprioritet. Da AGF kom på banen, var jeg aldrig i tvivl, selvom jeg havde andre muligheder.”

Kanstrup har underskrevet en toårig kontrakt med AGF.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE