
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
Den danske A-landstræner Kasper Hjulmand har nydt stor succes i jobbet, og det har medført flere henvendelser i løbet af sommeren, afslører hovedpersonen selv.
“Jeg har hen over sommeren fået flere henvendelser, men jeg har afvist alle. Jeg har ikke brugt to sekunder på at overveje mulighederne,” siger Kasper Hjulmand til Ekstra Bladet.
Hjulmand tilføjer, at det var ‘super interessante henvendelser’, men at han lige er begyndt som landstræner, hvilket han elsker, og han vil gerne se, hvor langt han kan drive det.
Hjulmand har været landstræner siden sommeren 2020, hvor han overtog trænersædet efter Åge Hareide, som ikke fik forlænget sin kontrakt.
49-årige Kasper Hjulmands kontrakt med DBU løber frem til sommeren 2024.