Krohn-Dehli interesseret i sommerskifte

0

Krohn-Dehli interesseret i sommerskifteBrøndby IF’s offensive profil, Michael Krohn-Dehli, åbner nu op for et klubskifte til sommer, hvis det rette tilbud kommer.

Brøndby IF’s Michael Krohn-Dehli har spillet i klubben i små tre år, men til sommer kan han være fortid i klubben.

Den offensive profil lægger i hvert fald op til, at han vil søge nye græsgange, hvis det rette tilbud kommer.

“Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg gerne vil prøve noget andet på et tidspunkt, hvis min udvikling er til det. Jeg har udviklet mig, og jeg har gjort det godt i et stykke tid. Så på et tidspunkt er jeg åben for andre muligheder,” forklarer 27-årige Krohn-Dehli til Jyllands-Posten, og han uddyber:

“Men nu må vi se, hvordan tingene forløber. Intet er sikkert, og jeg har en kontrakt med Brøndby, som løber i to år fra denne sommer. Hvis tilbuddet kommer, vil jeg helt klart være åben for det.”

Krohn-Dehli står noteret for 98 kampe for Brøndby IF‘s førstehold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE