Laudrup: Derfor var det spanske transfervindue dødt

0

Laudrup: Derfor var det spanske transfervindue dødtDen tidligere storspiller Michael Laudrup er ikke i tvivl om, hvorfor transfervinduet i Spanien endte med at være stille.

Den danske fodboldlegende, Michael Laudrup, har tætte relationer til den spanske liga, eftersom han både har spillet i FC Barcelona og Real Madrid samt været cheftræner for en række klubber i Primera Division.

Laudrup er ikke i tvivl om, hvorfor det spanske transfervindue var utroligt dødt i den netop overståede transferperiode.

“Det har ganske rigtigt været et meget stille transfervindue, hvilket selvfølgelig hænger sammen med den økonomiske krise. Der har været lidt byttehandler og lejeaftaler, men deciderede transfers har der været meget meget få af,” forklarer Michael Laudrup til B.T.

De to storklubber i Spanien, Real Madrid og FC Barcelona, har også holdt utrolig lav profil. Ingen af klubberne har hentet forstærkninger ind udefra.

“Real Madrid er i forvejen dækket rigtigt godt ind på alle pladser og har endda Nuri Sahin, som indtil nu kun har spillet meget lidt på grund af skader,” vurderer Laudrup, og analyserer herefter ærkerivalerne.

“Barcelona har valgt at satse på endnu en fra egne rækker ved at skrive førsteholds-kontrakt med Cuenca, der allerede har spillet en del kampe i de seneste par måneder, blandt andet i semifinalen forleden mod Valencia.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE