Laudrup kræver kortere transfer-periode

0

Laudrup kræver kortere transfer-periodeReal Mallorcas nye, danske træner, Michael Laudrup mener, at det ville gavne trænerne, hvis transfervinduets deadline blev kortere.

Stort set alle europæiske ligaer er nu sparket i gang, men på trods af dette faktum, er ikke alle cheftrænere sikre på, hvilke spillere, som de har til rådighed igennem efterårssæsonen.

Real Mallorcas danske cheftræner, Michael Laudrup, mener, at løsningen på dette problem ville være, hvis man havde en kortere transfervindue-periode  under sommerens transfervindue.

“Hvis jeg kunne foreslå noget, så var det at rykke det transfervindue. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor det skal lukke 31. august. De største ligaer starter i midten og slutningen af august. VM sluttede 10. juli. Fra da ad må en måned være rigeligt,” forklarer Michael Laudrup til Ekstra Bladet.

“Hvorfor kan vi ikke rykke vinduet til 14. eller 15. august, når vi ved, at uanset hvornår det lukker, vil der altid blive handlet i allersidste øjeblik,” spørger Laudrup.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE