Lazios angriber i krig med klubben

0

Lazios angriber i krig med klubbenLazios argentinske tidligere angrebsstjerne Mauro Zarates agent har erklæret krig med hovedstadsklubben. Prisen på Zarate er for høj, siger agenten.

Den 25-årige angriber, Mauro Zarate er ude i kulden hos sin klub Lazio siden han nægtede at sidde på bænken til en Serie A-kamp for omkring en måned siden.

Naturligt søger Zarate væk, men agenten er bange for at det høje prisskilt skræmmer potentielle købere væk fra argentineren, der stadig har 18 måneder tilbage af sin kontrakt med Lazio.

”Vores position er klar: enten bliver vi ved til enden af kontrakten og derefter evaluerer et fremtidigt skifte, eller også skal præsidenten sænke sine forventninger, så vi kan modtage tilbud fra hold, der er på samme niveau eller bedre end Lazio,” lyder det fra Zarates agent, Luis Ruzzi til den italienske presse.

Mauro Zarates unoder i Lazio har fået mange klubber interesseret. Listen over klubber tæller angiveligt Genoa og Fenerbache, og har tidligere talt Tottenham. Alligevel er Ruzzi langt fra optimistisk:

”Jeg har været rundt i Europa og der er ingen klubber, der er interesseret i prisen som præsident Claudio Lotito kommer med. Så krigen starter nu. Vi giver Lotito fem dage til at nedjustere Mauros prisskilt, ellers vil vi gå ind i de sidste seks måneder af kontrakten, og det vil blive han problem,” siger agenten bramfrit.

Mauro Zarate er tilbage i Lazio efter et mislykket lejeophold i Inter. Han har tidligere optrådt for Birmingham City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE