Liverpool-legenden Ian Rush opfordrer Liverpools ledelse til at købe Real Madrid-profilen, Gareth Bale.
Liverpool bør købe Real Madrids walisiske profil, Gareth Bale, hvis det står til klublegenden Ian Rush.
“Gareth Bale er en verdensklassespiller. Alle klubber i verden ønsker ham. Fra et walisisk synpunkt, ville jeg gerne se ham blive (i Real Madrid, red.), for at få mere europæisk erfaring, hvilket ville gavne Wales,” siger Ian Rush til The Mirror og fortsætter:
“Enhver engelsk klub ville ønske sig Gareth Bale. Måske har Tottenham det første tilbud. Manchester United har også været inde i billedet, måske på grund af målmanden (David de Gea, som er blevet rygtet til Real Madrid mange gange, red.), som kunne ryge den anden vej.”
“Jeg ville elske at se ham i Liverpool. En verdensklassespiller.”