L’Equipe: Arsenal enig med Toulouse-stortalent

0

Arsenal FCArsenal er ifølge franske L’Equipe nået til enighed med Toulouses højreback, Serge Aurier. London-klubben skal angiveligt betale 75 millioner kroner for ham.

Toulouses højreback, 21-årige Serge Aurier, blev kåret til årets unge spiller i Le Championnat for sine præstationer for den franske klub.

Men det blev formentlig også Auriers sidste sæson hos Toulouse i denne omgang.

Ifølge det franske medie L’Equipe, så er Arsenal nået til enighed med Aurier om en kontrakt.

Arsenal og Toulouse er dog endnu ikke enige om en købssum, men den ender sandsynligvis på omkring 75 millioner kroner, vurderer det franske medie.

Hvis skiftet falder på plads, træder Aurier direkte ind som afløser for Bakary Sagna, som er skiftet til rivalerne fra Manchester City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE