Liefering efter FCK-rygte: Vi slipper ikke Bo Svensson

0

Liefering efter FCK-rygte: Vi slipper ikke Bo Svensson

Foto: Unisport

Liefering-sportsdirektør Bernhard Seonbuchner vil ikke skille sig af med cheftræner Bo Svensson, som sættes i forbindelse med det ledige FC København-job.

Bo Svensson har været rygtet til den danske hovedstad som et emne i FC København, hvor man kigger på en ny cheftræner, efter klubben tog afsked med Ståle Solbakken.

41-årige Svensson er cheftræner i den østrigske klub FC Liefering, og hér er man ikke interesseret i at sige farvel til sin træner.

“Man må forstå, at vi kun er i starten af sæsonen, og derfor tænker vi overhovedet ikke på, at Bo sættes i forbindelse med andre klubber,” udtaler sportsdirektør Bernhard Seonbuchner til danske bold.dk.

“Vi er meget glade for Bo. Han er en meget spændende træner, som har udviklet sig virkelig godt i Salzburg,” lyder det fra Seonbuchner, der tilføjer:

“Han er en ung og talentfuld træner, som vil være interessant for mange klubber i fremtiden.”

Bo Svensson har tidligere haft forskellige trænerroller i den tyske Bundesliga-klub Mainz.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE