Liverpool-ejer undskylder for manglende indkøb i åbent brev

0

Liverpool-ejer undskylder for manglende indkøb i åbent brevLiverpool har ikke fået den bedste start på sæsonen og senest tabte de 2-0 på hjemmebane til Arsenal. Det har fået ejer John Henry til at reagere og skrive et åbent brev til Liverpools supportere.

Den amerikanske ejer John Henry har forfattet et åbent brev til Liverpools fans, hvor han indrømmer fejltagelser og fastslår at ejeren stadig går op i klubben. Det er slut med at spilde penge på transfermarkedet lyder det fra en ærlig Henry.

”Jeg er lige så skuffet som enhver med tilknytning til Liverpool Football Club at vi var ude af stand til at tilføre yderligere til vores angrebsstyrke denne sommers transfervindue, men det var ikke på grund af mangel på lyst eller indsats hos de involverede.”

”De arbejdede hårdt i transfervinduets sidste dage på at hente et antal angribermål og det er uheldigt ved denne anledning at vi var ude af stand til at opnå acceptable handler til at bringe disse transfermål ind”

”Vi er stadig i processen at vende fejlene fra tidligere ejerskab om. Dette vil ikke ske på en aften. Det har været øget af vores egne fejltagelser i de svære to første år af ejerskabet. Det har været hårde lærepenge, men, tag ikke fejl, klubben er sundere i dag end da vi tog over.”

”At bruge penge er ikke blot at købe talent. Vores ambitioner ligger ikke i at cementere med en plads i midtertabellen med dyre, kortsigtede nemme løsninger der kun vil bidrage i et par år”, lyder det blandt andet i det åbne brev.

Liverpool har i denne sæson hentet Joe Allen, Nuri Sahin, Fabio Borini, Oussama Assaidi og Samed Yesil. Tidligere har de blandt andet kastet 330 millioner efter Andy Carroll, som for tiden er lejet ud til West Ham.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE