Liverpool-ekspert: Gerrard skylder ikke Liverpool noget

0

LiverpoolFodbold-transfers.dk har interviewet Clark James, der er chefredaktør for den danske Liverpool-fanside, LFC-Danmark.dk.

James kommenterer på Steven Gerrards beslutning om at forlade Liverpool FC efter denne sæson.

Hvad var din første reaktion, da du læste nyheden om at Gerrard forlader klubben?

Min første reaktion var ‘nå, så er dagen kommet’. Det er en dag man som Liverpool-fan altid har frygtet og set frem til med en underlig fornemmelse.

Kan du forstå hans beslutning om at forlade klubben?

Ja, jeg kan sagtens forstå hans beslutning. Han skylder ikke Liverpool noget som helst og samtidig begynder han at have problemer med at være fast mand hver gang. Derfor er det en naturlig konsekvens af tingenes udvikling, desværre.

Hvad vil du huske Gerrard for?

Jeg vil huske ham for Istanbul, for de dramatiske scoringer, for de kampe hvor han i næsten 10 år i træk bar Liverpool FC på sin egen ryg.

Hvem bør erstatte Steven Gerrard?

Puha. Den er straks værre. Jeg aner det virkelig ikke. Jordan Rossiter er en ung knægt fra vores akademi, som lige nu med hastige skridt nærmer sig førsteholdet. Ham ser jeg på lang sigt, som den romantiske afløser.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE