Liverpool-legende: Moreno er færdig

0

LiverpoolLiverpools tidligere forsvarsprofil, Jamie Carragher, er ikke et sekund i tvivl om, at Alberto Moreno snart er fortid i klubben.

Liverpools manager Jürgen Klopp foretrækker i øjeblikket James Milner over Alberto Moreno på venstreback-positionen.

Det vil sige, at en højrebenet midtbanespiller har slået Moreno af.

Ifølge Liverpool-legenden og den nuværende Sky Sports-ekspert Jamie Carragher, så har Moreno ingen fremtid på Anfield.

“Hvis du er venstreback og manageren spiller med en højre midtbanespiller i stedet for dig, så er dine dage i klubben, med sikkerhed, talte. Jeg vil tro, at der vil komme en ny venstreback i januar eller ved udgangen af sæsonen,” fortæller Jamie Carragher til Sky Sports og uddyber:

“Milner vil sikkert fungere som backup (til en ny venstreback, red.), og det ville ikke være slemt. Jeg må sige, at han har gjort det godt, men på dette tidspunkt i hans karriere er det ikke nemt, men jeg tror, at han kan holde sæsonen ud. Jeg er dog sikker på, at Klopp søger efter en ny venstreback, fordi du kan se, at hans tillid til Moreno er væk.”

24-årige Moreno kom til Liverpool fra Sevilla i sommeren 2014. Dengang betalte The Reds i omegnen af 130 millioner kroner for ham.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE