Liverpool-reserve overvejer fremtid

0

LiverpoolDen uruguayanske landsholdsstopper Sebastian Coates er bagest i forsvarskøen hos sin klub Liverpool, og derfor overvejer han sin fremtid i den engelske klub.

Daniel Agger, Martin Skrtl og Jamie Carragher er alle at finde foran i køen uruguayaneren Sebastian Coates i Liverpools centrale forsvar. Desuden går der mange rygter på, at Liverpool yderligere vil forstærke den plads.

Derfor går 22-årige Coates i øjeblikket og overvejer om fremtiden ligger hos Liverpool eller om det skal være et andet sted i jagten på spilletid.

”Jeg vil spille, og mest af alt vil jeg gerne være en del af Uruguays landshold. Med det i tankerne har jeg brug for spilletid, hvad end det er i Liverpool eller et andet sted,” siger Coates ifølge bold.dk til El Observador.

”Jeg har kontrakt frem til 2016, men jeg ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Jeg vil vente til slutningen af sæsonen og så snakke med klubben,” uddyber han.

Sebastian Coates kom i 2011 til Liverpool fra Nacional, hvor han spillede to professionelle sæsoner hos. I Liverpool er det dog blot blevet til ti ligakampe og et enkelt mål. Han har desuden spillet ni landskampe og scoret et enkelt mål for Uruguay.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE