Liverpools angriber Luis Suarez blev kædet sammen med mange klubber i transfervinduet, men han valgte i sidste ende at blive i klubben.
Liverpools angriber Luis Suarez var helt klar i mælet, da han for nogle måneder siden gjorde det klart, at han gerne ville forlade klubben.
Siden da har Suarez været kædet sammen med en del klubber, heriblandt Real Madrid.
Men på trods af de mange rygter, så skete der aldrig noget konkret i transfervinduet. Suarez forklarer nu, hvorfor han alligevel valgte at blive.
“Jeg har været afklaret omkring min fremtid i et stykke tid. Jeg traf beslutning om at blive i Liverpool for nogle uger siden. Jeg vil blive og arbejde stærkt for holdet for nu af. Jeg vil tilbage til Liverpool og spille, og jeg håber, at jeg kan blive den samme spiller, som fansene kan stole på,” forklarer Suarez ifølge Daily Mirror.
“Jeg har sagt, at jeg vil spille Champions League, men da det ikke skete, vidste jeg, at jeg ville være tilfreds med at have min fremtid i Liverpool. Den er lukket nu, og jeg er tilfreds med beslutningen. Jeg sagde, at hvis der var noget godt, ville jeg være interesseret. Hvis ikke, er jeg tilfreds i Liverpool. Jeg kan sige nu, at jeg er glad,” fortæller han.
Suarez skal fortsat afsone tre spilledage af den karantæne, som han fik for at bide Chelseas forsvarer Branislav Ivanovic i armen.