Luis Suarez vil ikke spille for andre engelske klubber end Liverpool.
Luis Suarez var i aftes tilbage på Anfield Road for at spille en velgørenhedskamp sammen med blandt andre Xabi Alonso, Steven Gerrard og Fernando Torres.
Og frontløberen afslørede efter kampen, at, hvis fremtiden byder på et comeback til engelsk fodbold, har kun Liverpool interesse.
”Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer i fodboldens verden, men hvis jeg nogensinde skal spille i England igen, bliver det for Liverpool og ikke for en anden klub,” fortæller Luis Suarez til Liverpool TV.
Luis Suarez skiftede før denne sæson fra netop Liverpool til FC Barcelona.