Luis Suarez: Messi og jeg bliver i Barca

0

FC BarcelonaLuis Suarez har til et Adidas-arrangement udtalt, at både han og Lionel Messi har i sinde at blive i Barcelona i mange år fremover.

I Barcelona har man tre af verdens bedste angribere – en trio der har fået tilnavnet MSN – og anført af denne har klubben haft et succesfuldt 2015, hvor man blandt andet har vundet både Champions League og La Liga.

Den seneste tilføjelse til trioen Luis Suarez har nu slået fast, at han regner med at blive i klubben i lang tid, og at han heller ikke kan se Lionel Messi forlade ‘Blaugrana’.

”Jeg ville ikke forlade Barca, hvis så jeg så fik tre gange så mange penge. Det er umuligt for mig at forlade i de kommende år. Jeg har lidt en del for at komme til denne klub, som jeg altid har drømt om at spille for,” udtaler urugayerneren til et Adidas-arrangement og fortæller videre:

”Jeg vil gerne spille her, min familie er glad, og jeg kender byen som bagsiden af min egen hånd. Jeg kan ikke garantere, at jeg vil trække mig tilbage her, men jeg vil blive her i lang tid.”

Suarez’ holdkammerat Lionel Messi har på det seneste været rygtet væk, da blandt andre Manchester City angiveligt er villig til at sprænge banken for at hente den firedobbelte Ballon D’or-vinder til Nordengland. Suarez kan dog ikke forestille sig et sådant scenarie.

”Jeg kan heller ikke se Messi forlade klubben. Han er glad, har det godt og hans familie er glad. Leo er et naturligt talent. Han er den bedste i verden og vil forblive det i lang tid.”

28-årige Luis Suarez har scoret 12 mål i 12 kampe indtil videre i den spanske liga i denne sæson, hvilket har hjulpet FC Barcelona til en topplacering i ligaen, hvor man har fire point ned til Atletico Madrid på andenpladsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE