Lukaku: Derfor afviste jeg europæisk storklub

0

EvertonEt af de mest ombejlede talenter i europæisk fodbold i adskillige år, Romelu Lukaku, valgte i sommer en italiensk storklub fra og skiftede i stedet til Everton.

Romelu Lukaku blev i sommer jagtet intensivt af Juventus, der prøvede på at lokke ham væk fra London.

I sidste ende var det dog Everton, der endte op med at købe den talentfulde angriber for en sum i omegnen af 265 millioner kroner.

Til Mirror udtaler Lukaku:

“Jeg tænkte da på at skifte til Serie A og Juventus, da det er en storklub. Omvendt følte jeg bare, at Everton var perfekt for mig,” siger han og uddyber:

“Nu er jeg her, og jeg er glad. Jeg fortryder faktisk ingen af de valg, jeg har truffet. Everton var det bedste valg jeg kunne træffe som en ung spiller, der bare ønsker at gøre fremskridt og udvikle sig hele tiden.”

Med et prisskilt på 265 millioner kroner hængende om halsen, hører der også en del pres og visse forventninger med. Den unge angriber tager dog ikke tingene så tungt, og forsøger ikke at tænke så meget over det.

“Pres? For mig handler det bare om ikke at miste min lyst og motivation. Mine tanker omhandler altid fodbold. Når jeg træder ud på træningsbanen ønsker jeg altid at være den bedste, og ligeledes forholder det sig på samme måde i weekenderne, når der er kamp.,” siger Romelu Lukaku

Indtil videre i denne sæson, har Lukaku været offer for en del kritik, da iagttagere ikke mener, at han med sine 2 mål i 10 kampe har levet op til de forventninger der følger med til en spiller af Lukakus kaliber.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE