Lukas Hradecky satser på at blive

0

Esbjerg fBForårets profil i Superligaen Lukas Hradecky vil ikke spille andenviolin i Club Brugge, og da der ikke ligger andre attraktive tilbud, ser han ud til at blive.

Esbjergs finske målmand Lukas Hradecky har haft en fremragende sæson og været klubbens væsentligste faktor til den flotte placering i Superligaen.

Dette blev også belønnet med prisen som forårets profil i Superligaen for Hradecky, som også har luftet en udenlandstrang før. Men nu ser han ud til at blive, afslører Hradecky over for bold.dk.

”Club Brugge var en mulighed, men de har hentet en anden keeper, og jeg skulle være andetvalg, hvis jeg skulle derned. Det gider jeg ikke,” siger Hradecky til bold.dk og fortsætter:

”Der masser af bejlere, men jeg føler mig ikke tryg ved nogen af dem, så nu satser jeg på Esbjerg. Hvis vi ikke bliver enige, så er udlandet selvfølgelig stadigvæk en mulighed, men det håber jeg, at vi gør,” siger han.

”Kontrakten er ikke skrevet under endnu, men jeg føler, vi er meget tæt på at være enige. Jeg vil stadig gerne til udlandet, så aftalen bliver på et år eller højst to år,” afslutter keeperen til bold.dk.

23-årige Lukas Hradecky har holdt buret rent i 16 af Superligaens 33 kampe, det gjorde at Esbjerg, sammen med FC København, havde sæsonens bedste forsvar med 32 indkasserede mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE