Lumb til prøvetræning hos franskmænd

0

AGFMichael Lumb har forladt vedligeholdelsestræningen hos AGF for i stedet at prøve lykken med et prøvetræningsophold i Frankrig hos Bastia i den bedste række.

Kontrakten med russiske Zenit løb ud ved årsskiftet, og opholdet i Rusland blev alt andet end en succes for den danske venstre back.

Michael Lumb nåede i sin periode i Zenit at blive lejet ud til hollandske Feyenoord, danske AaB og tyske Freiburg, men er nu permanent løst fra sin kontrakt.

Den transferfri spiller har derfor holdt formen ved lige hos sin gamle klub, AGF, hvor han har deltaget i Superliga-klubbens opstartsprogram.

Men nu forlader han Aarhus og træningen, for til gengæld at prøve lykken i Frankrig. Le Championnat-klubben Bastia har tilbudt Lumb et prøvetræningsophold.

Bastia, der i sommer rykkede op i den bedste franske række, har i denne sæson spillet over forventningerne, og ligger i øjeblikket på en 13. plads.

Michael Lumb fik sit gennembrud i AGF, hvor han nåede over 100 kampe for klubben, før han drog udenlands. Han har tillige spillet to landskampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE