Lyon henter gammel kending hjem i folden

0

Den franske topklub Lyon har hentet den transferfrie midtbanespiller Steed Malbranque hjem til klubben efter et år uden nogen klub.

Tilbage i 2001 tog – den dengang unge – Steed Malbranque turen til England, nærmere bestemt Fulham, hvor han blev hængende i ti år.

Sidste sæson lokkede St. Etienne så offensivspilleren hjem til Frankrig, men efter kun en måned, hvor det blev til en enkelt kamp, bad Malbranque om at blive løst fra sin kontrakt.

“Jeg er glad for at have ham tilbage. Han er et produkt af vores ungdomsakademi. Dette bærer den rigtige [transfer]værdi”, lyder det fra præsident Jean-Michel Aulas til Goal.com.

32-årige Steed Malbranque har repræsenteret Lyon, Fulham, Tottenham, Sunderland og St. Etienne i sin karriere.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE