Atletico Madrids nyindkøb, den 23-årige forsvarer Toby Alderweireld, fortæller, at Liverpool FC også viste interesse for ham, men at han afviste dem.
23-årige forsvarer Toby Alderweireld valgte at forlade Ajax Amsterdam til fordel for Atletico Madrid.
Den spanske hovedstadsklub var dog ikke den eneste klub, der gerne ville sikre sig belgierens underskrift.
“Klubben (Atletico Madrid, red.) har været meget fokuseret på mig igennem de sidste to eller tre uger, og man kunne se, at de virkelig ville have mig,” forklarer Alderweireld til AS.
“Det er forklaringen på, hvorfor jeg afviste henvendelserne fra andre klubber. Eksempelvis Liverpool kom på banen de sidste par dage, men der havde jeg allerede truffet min beslutning. Sandheden er, at Atletico gjorde en kæmpe indsats for at overbevise mig.”