Malaga henter endnu en tidligere Real-træner

0

Malaga CFMalaga har fundet frem til tyske Bernd Schuster som afløser for Manuel Pellegrini, der har sagt farvel til sydspanierne, og er på trapperne i Manchester City.

Malagas succesfulde træner Manuel Pellegrini har forladt klubben til fordel for Manchester City, hvor han skal afløse den fyrede manager Roberto Mancini.

Ny træner hos den sydspanske klub er tyskeren Bernd Schuster, der ligesom Pellegrini tidligere har været cheftræner for Real Madrid, hvor det blev til et mesterskab i 2008.

Bernd Schuster har været ledig på trænermarkedet siden han stoppede i den tyrkiske klub Besiktas, hvor han var i clinch med den tyrkiske presse, der ikke var fans af hans offensive spillestil.

Som aktiv spiller tørnede 53-årige Bernd Schuster i for blandt andet både Barcelona og Real Madrid, hvor han har været en af de få som gennemførte det kontroversielle skifte mellem de to ærkerivaler.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE