Man. Utd.-meddelelse: Det var Real Madrids skyld

0

Manchester UnitedManchester United oplyste tirsdag aften i en officiel pressemeddelelse, at det var Real Madrids skyld, at David de Gea-handlen ikke gik igennem.

Manchester United meddelte tirsdag aften i en officiel pressemeddelelse, at årsagen til at David de Gea ikke skiftede var Real Madrids skyld.

Spanierne var for langsomme i processen. Real Madrid har tidligere påstået, at fejlen lå hos Manchester United.

I en officiel pressemeddelelse skriver Manchester United:

– Manchester United søgte ikke kontakt fra Real Madrid for at sælge David. David er en nøglespiller på vores hold, og klubbens ønske var ikke at sælge.

– Der var ikke modtaget bud på David, før i går (mandag, red.).

– Ved frokosttid kom Real Madrid med deres første købstilbud på David. En aftale blev skabt mlelem klubberne, der inkluderede at Navas skiftede til Old Trafford. Aftalerne var afhængige af hinanden.

– I de sidste timer af processen, med Navas ved Real Madrids træningsbane, stod Real Madrid for at ordne dokumenterne om David, Navas og Real Madrid.

– Manchester United havde kun kontrol over klubbens dokumenter.

– Manchester United sendte transfer-dokumenter for begge spillere til Real Madrid klokken 20:42 (21:42 dansk tid, red.). Davids dokumenter blev retuneret af Real Madrid til Manchester United uden en signatur klokken 22:32 (23:32 dansk tid, red.).

– Klokken 22:40 (23:40 dansk tid, red.) minutter før deadline, blev der foretaget store ændringer i dokumentet, da det blev sendt til Manchester United, som bragte aftalen i fare.

– Klokken 22:55 (23:55 dansk tid, red.) blev dokumenterne, der er nødvendige for at afbryde Davids kontrakt, modtaget af Manchester United fra Real Madrid.

– På dette tidspunkt var Navas’ dokumentation stadig ikke returneret af Real Madrid.

– Klokken 22:58 (23:58 dansk tid, red.) var transfer-aftale sendt tilbage af Manchester United og uploaded i TMS og accepteret – alt sammen før deadline.

– Det er vores indtryk at handlerne ikke kunne ske, fordi:

1. Real Madrid ikke uploadede Davids dokumenter til TMS i tide. (Manchester United gjorde).

2. Real Madrid ikke uploadede Davids dokumenter til den spanske liga til tiden. Ifølge rapporter blev det gjort 28 minutter efter deadline.

– Det faktum at Manchester United udfyldte papirerne til tiden blev anerkendt af FA, der tilbød at understøtte denne påstand over for FIFA. Klubben tilbød dette samt egne tidsstemplede dokumenter til Real Madrid, men den vej valgte de ikke at gå.

– Manchester United virker hensigtmæssigt og effektivt i transferhandler. Klubben er glad for at deres fan-favorit og Årets Spiller to år i træk, David de Gea, fortsat er Manchester United-spiller.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE