Inters cheftræner Roberto Mancini bekræfter nu, at Mateo Kovacic skifter til Real Madrid, som det har været rygtet søndag.
Inter har allerede skilt sig af med en offensiv profil i form af Xherdan Shaqiri, og nu følger endnu en profil, nemlig midtbanespilleren Mateo Kovacic.
Inter-cheftræner Roberto Mancini bekræfter, at Kovacic forlader klubben til fordel for Real Madrid, som det blev rygtet heftigt i både italienske og spanske medier søndag.
Mancini forklarer salgene af profilerne med en klar grund, Financial Fair Play. Det betyder ganske enkelt, at klubben ikke kan bruge knap 300 millioner kroner på Geoffrey Kondogbia denne sommer uden at være nødt til at sælge profiler.
Samtidig har klubben også hentet løntunge spillere som Stevan Jovetic og Martin Montoya.
“Hvad kan vi gøre? Der er regler, vi er nødt til at følge. Der er FFP og jeg tror ikke, at nogen af os ønskede denne situation, men vi er nødt til at følge UEFA’s reglement,” fortæller Roberto Mancini ifølge Mediaset Premium.