Mancini: Cavani er for dyr

0

Mancini: Cavani er for dyrDet tyder på, at Napoli mister Ezequiel Lavezzi denne sommer. Til gengæld er Edinson Cavanis pris så høj, at selveste Manchester City mener, han er for dyr. 

Edinson Cavani er en eftertragtet herre i europæisk topfodbold. Uruguayaneren har de seneste sæsoner scoret et hav af mål for Napoli.

Men allerede inden Napoli-skiftet var Roberto Mancini, der på daværende tidspunkt var cheftræner i Inter, opmærksom på Cavanis kvaliteter.

Mancini fortæller til Tuttosport, at han dengang forsøgte at købe Cavani til Inter. På daværende tidspunkt spillede Edinson Cavani for Palermo.

Men nu er Mancini som bekendt manager i Manchester City, og den italienske manager synes, det virker urealistisk at forestille sig Cavani i Manchester efter sommerpausen.

”At købe ham for hans aktuelle pris er ikke muligt,” siger Roberto Mancini til den italienske avis.

Manchester City har stadig ikke skrevet kontrakt med nye spillere forude for den kommende sæson.

Både Thiago Silva og Giorgio Chiellini er blevet rygtet til de engelske mestre, men det afviser Mancini også overfor Tuttosport.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE