AGF har forlænget kontrakten med deres alderspræsident Martin Jørgensen på 37 år for resten af dette år. Dermed tager Jørgensen en tørn mere i Aarhus.
37 år er ingen alder. Det beviste den tidligere Serie A-stjerne Martin Jørgensen i slutningen af foråret.
Her han endelig fik gang i de gamle stængerne og, som en anden Pirlo, var hovedmanden bag en flot aarhusiansk sæsonafslutning.
Rygterne om et muligt karrierestop var ellers på sit højeste, da Martin Jørgensen har haft en skadesplaget sæson, hvor han lignede en mand, der var på vej på fodboldpension.
Nu er kontrakten med ’Martino’ forlænget for resten af kalenderåret, hvilket Martin Jørgensen er glad for, om end han ønskede en kontrakt af lidt længere varighed.
”Jeg har stadigvæk stor lyst til at spille fodbold på topplan og føler også, at jeg kan bidrage med en masse. Vi nåede derfor også ret hurtigt til enighed, da klubben tilbød mig en forlængelse,” siger Martin Jørgensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
”Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne ville have haft en kontrakt på 12 måneder, men modsat forstår jeg også godt AGF med tanke på, at jeg sad udenfor i en stor del af forårssæsonen. Går det, som vi alle håber på, kan vi jo forlænge aftalen med et halvt år,” udtaler Martin Jørgensen.
37-årige Martin Jørgensen har haft en gloværdig karriere, hvor det er mere end 330 kampe i Serie A for Fiorentina og Udinese, 102 landskampe for Danmark og ikke mindst 185 kampe og 28 mål for AGF.