
Foto: shutterstock.com
Tuttosport har nu afsluttet sin årlige kåring af den bedste spiller under 21 år, og vinderen blev Ajax Amsterdams anfører og forsvarsprofil, Matthijs de Ligt.
19-årige De Ligt vandt prisen foran blandt andre AS Romas Justin Kluivert, Real Madrids Vinicius Junior, Liverpools Trent Alexander-Arnold og Milans Patrick Cutrone, som var med i top-5.
Hollænderen er den første forsvarer, der vinder prisen, siden prisen blev opfundet i 2003, hvor det også var en Ajax-spiller, som løb med titlen, nemlig Rafael van der Vaart.
I 2017 var det franske Kylian Mbappé, som vandt prisen, men han nåede ikke finalefeltet i går. Dermed fortsætter traditionen med at ingen har vundet Golden Boy-prisen to gange i træk.
Til gengæld vandt Mbappé France Footballs nye talentpris, Kopa-prisen, der ligesom Golden Boy gives til den bedste spiller under 21 år i det seneste år.