Medie: AC Milan vil købe Manchester United-back

0
Medie: AC Milan vil købe Manchester United-back

Foto: Shutterstock

Serie A-topklubben AC Milan er angiveligt interesseret i at købe Manchester Uniteds Diogo Dalot, der i øjeblikket er på leje i den italienske storklub. 

Den 21-årige portugisiske højreback Diogo Dalot er ikke inde i varmen under Ole Gunnar Solskjær i Manchester United, hvorfra han i øjeblikket er udlejet til AC Milan.

Hos den italienske topklub har Dalot imidlertid leveret mange stærke præstationer, og han er blevet en vigtig del af Milan-mandskabet i denne sæson.

Nu melder mediet Il Milanista, at italienerne er interesserede i at gøre lejeaftalen permanent.

Dalot skulle efter sigende have et prisskilt, der ligger på omkring 125 millioner danske kroner, og den ville Milan altså nok skulle betale for at hente ham.

Diogo Dalot har spillet 17 kampe i alle turneringer for AC Milan i denne sæson, hvor det er blevet til en enkelt scoring og to assists.

Hans lejekontrakt med Milan udløber til sommer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE