Hjemmesiden goal.com har afløret at Juventus har smidt i omegnen af Athletic Clubs stjerneangriber Fernando Llorente, hvis kontrakt udløber næste sommer.
De forsvarende mestre i Serie A Juventus havde i sidste sæson ikke en eneste spiller, der scorede over ti mål i ligaen. Derfor har de sat alle kræfter ind på at købe en angriber.
Spillere som Edin Dzeko, Robin van Persie, Luis Suarez, Gonzalo Higuain og Edinson Cavani har i sommerens løb været rygtet til den gamle dame, men nu er det altså spanske Llorente, der skulle være i kiggerten.
“Goal.com kan bekræfte Bianconeris interesse, ligesom at [vi]kan afsløre at de har allerede præsenterede et bud på €16 millioner (120 millioner kroner) for den 27-årige Pamplona-fødte skarpretter”, lyder det på Goals hjemmeside.
Llorente og træner Marcelo Bielsa skulle efter sigende have et anstrengt forhold, hvilket gør at spilleren ikke vil forlænge sin kontrakt, der udløber ved udgangen af næste sæson. Derfor er klubben meget interesseret i at sælge spilleren allerede i dette transfervindue.
Llorente var skarpeste mand for Bilbao-mandskabet i sidste sæson, hvor han nettede 17 gange i Primera Division.