Medie: Ajax afviser Napolis tilnærmelser

0

FodboldøkonomiNapoli er angiveligt ude efter Ajax’s midtbanemand Davy Klaassen, men vicemestrene fra Amsterdam har ikke i sinde, at slippe den 22-årige hollænder.

Ajax har været flyvende denne sæson, ikke mindst takket være anfører Davy Klaassen. Den talentfulde, 22-årige styrmand har i skrivende stund scoret 7 mål og lavet 6 assist i foreløbigt 17 kampe i Æresdivisionen.

Det har tiltrukket interesse fra Napoli, men sportsdirektør i Ajax, Marc Overmars har afvist Serie A-klubben. Til hollandske Voetbal International udtaler Overmars:

“Jeg kan bekræfte, at Napoli har spurgt omkring Klaassen, faktisk var interessen konkret, men lige nu ønsker vi ikke at sælge ham.”

Ifølge italienske GazzettaWorld er også Inter og Juventus interesserede i Klaassen, som Ajax angiveligt forlangte omkring 150 millioner kroner for i sommers.

Davy Klaassens nuværende kontrakt med Ajax løber til sommeren 2019, men med hans opadgående formkurve kan det blive svært for hollænderne at sige nej til et eventuelt tilbud.

Klaassen er et produkt af Ajax’s akademi, og har i alt optrådt for førsteholdet i klubben 116 gange. Han er noteret for 4 A-landskampe for Holland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE