
Foto: shutterstock.com
Tottenhams 22-årige offensivprofil Dele Alli er ifølge Sky Sports meget tæt på at forlænge sin kontrakt med London-klubben.
En af Tottenhams store profiler, Dele Alli, er tæt på at forlænge sin kontrakt med Tottenham.
Således skriver Sky Sports, at Alli, som har spillet over 100 førsteholdskampe for Tottenham, snart sætter sin signatur på en ny kontrakt, der vil binde ham til London-klubben.
22-årige Alli, der så småt er kampklar igen efter at have været skadet i en måneds tid, har i skrivende stund kontrakt med Tottenham indtil sommeren 2022.